Hvorfor er det nødvendigt at opgradere dine synstavler?
Klassiske synstavler er uden logaritmisk skala (LogMAR) som indførtes som krav i 2023. Det er dog langtfra det eneste krav som ikke bliver overholdt. Særlig alvorligt står det til med synstavler til børn. De er ofte direkte misvisende og giver alt for gunstige synsprøveresultater ved screening af børn. Faktisk er figurerne på en række af de anvendte synstavler til børn op til 86% for store, og derved opdages mange synsproblemer ikke – før børn rykkes op til synstavler uden figurer, typisk ETDRS bogstavsynstavler, Landolt C eller Tumbling.E .
Siden 2016 har der med ISO 8586 været internationale retninglinjer for synsprøvetagning i almen lægepraksis og sundhedspleje. Men retningslinjerne er kun i yderst begrænset omfang blevet fulgt.
Ud over logaritmisk skala sætter anvisningerne også fokus på ensartet belysning af synstavlen indenfor det lux-spektrum som ISO standard 8596 fastsætter nemlig en lysstyrke på mellem 700 og 1300 Lux, målt fra den anvendte synsprøveafstand.
At være indenfor dette spektrum, gør sig ikke med vilkårligt dagslys, eller loftslys i prøverummet. Lyset kan svinge meget, men vil som oftest være under de minimale 700 lux. Ligeledes med farvetemperaturen, der med genskin af sollys som oftest vil være for. varmt et lys (under 3000 kelvin), og for varmt lys forringer synsprøvemiljøet.
Opstillingen af figurer og bogstaver på synstavlerne i en omvendt pyramide betyder at linierne med billeder og bogstaver skal stå stadig tættere, med mindre og mindre linjeafstand for for hver logaritmisk trin. Det vil stille krav til korrekt belysning.
Den komprimerede (Crowded) opstilling af rækker fordrer et forbedret lysmiljø.